VELKOMMEN TIL MIN WEBSHOP, GOOD TIMES BY LOUISE ANTOINETTE.

Design, interiør og unika håndværk til det nære uderum og grønne indeliv. 


"The Space Between" - det nære udeliv er blevet et eftertragtet sted. Om det er terrassen ved huset på landet, altanen til lejligheden på brokvarteret eller udestuen på parcelhuset, er det her vi kan trække vejret dybt og føle os lidt tættere på naturen. Samtidig forsøger vi at trække mere outdoor living ind i vores bolig for at føle en snert af den glæde planter og naturen giver os. 

Med de ændringer der sker i vores samfund, arbejds- og fritidsliv, kommer vi til at tilbringe meget mere tid i vores bolig, og så stiger vores behov for et let tilgængeligt uderum af en slags også.

Hos Good Times by Louise Antoinette elsker vi godt design og håndværk, som man kan se er godt forarbejdet og gennemtænkt ned i detaljerne. De ting vi skal omgive os med og bruge ofte, må godt være kønne at kigge på, udover at være funktionelle. Jeg kan også lide de mere skæve og sjove ting, når de stadig er godt lavet og giver os hygge og fest. Kvalitet, æstetik og god forarbejdning får os også til at bruge tingene i mange flere år og dermed spare på de ressourcer, som vi alle er ansvarlige for at passe på bedst muligt.

Tingene i min webshop er nøje udvalgt for at møde ovenstående kriterier - gå på opdagelse og find det, der vil give dig kvalitet og mening i dit nære udeliv.